Hos os bliver du modtaget af en omsorgsfuld medarbejder, som lytter, støtter og vejleder dig til at træffe de bedste beslutninger - det vil sige: du er indstillet på, at samarbejde om at blive stabiliseret i forhold til dine psykiatriske udfordringer.
Har du haft en ustabil periode i forhold til indtagelse af ordineret medicin og/eller er det længe siden du har været i kontakt med sundhedsvæsnet, så støtter vi dig i at blive stabiliseret i din medicinske behandling. Alt lægeordineret medicin bliver administreret og udleveret af personalet, med mindre at andet er aftalt. Har du herudover behov for at opstarte i, eller er du allerede i kontakt med eksternt behandlingsforløb, støtter vi dig i at vedligeholde denne kontakt.
Er du psykiatrisk udfordret og eventuelt har misvedligeholdt din medicinske behandling, kan det være med til at fastholde dig i et voldeligt miljø. Vores opgave er derfor at støtte dig i din beslutning om at leve et liv uden vold. Derfor afholder vi hyppige møder med dig og dine kontaktpersoner, som gennem narrative samtaler, vil finde frem til dine håb, ønsker og drømme for fremtiden.
Vi afholder temaaftener omkring misbrug og psykiatri, hvor vi hovedsageligt beskæftiger os med livshistorie fortælling.
I processen støtter vi dig i at deltage i selvhjælpsgrupper for psykisk sårbare, det kan for eksempel være sociale caféer, QNET og/eller idræt i dagtimerne. Vores erfaring viser, at dine chancer for at leve et liv uden vold bliver større, hvis du er en del af betydningsfuldt fællesskab.