Hvorfor går du ikke bare?

Når kvinder udsat for vold bryder tabuet om volden og deler deres oplevelser med andre, bliver de ofte mødt med spørgsmålet: ”Hvorfor går du ikke bare?”
Det gør du ikke, fordi det at bryde ud af et voldeligt forhold, eller måske et mønster af tilbagevendende voldelige forhold, er en smertelig og vanskelig proces.

Når du ikke bare går, er det fordi:

Du elsker din partner.

Du håber at du kan hjælpe din partner til at holde op med at udøve vold.

Du ønsker at dine børn skal bo med begge forældre.

Du frygter at din partner får forældremyndigheden over jeres børn efter et brud.

Du frygter at du ikke kan beskytte dine børn, hvis din partner får samvær med dem efter bruddet.

Du tror at det er nemmere at håndtere volden, når du er sammen med din partner og kan vurdere hans   stemning.

Du kan ikke overskue et opbrud i dit liv; praktisk, økonomisk og/eller mentalt.

Du mangler støtte fra omgangskredsen og familien til at fortage et brud, eller at du af forskellige årsager ligefrem opfordres til at blive i forholdet. 

Voldens mekanismer og konsekvenser betyder:

At du har lært at leve med volden og betragter den som normal.

At du fortrænger eller bagatelliserer volden for at kunne leve med den.

At du påtager dig skylden for volden.

At du har mistet selvtilliden og din evne til at vurdere og handle.

At du har isoleret dig for at undgå spørgsmål om din adfærd eller mærker efter volden og dermed har mistet dit netværk.

At du er blevet isoleret fra andre af din partner f.eks. pga. jalousi.

Almene fysiske, psykiske og sociale symptomer over tid hos voldsofret:

Depression og angst.

Søvnforstyrrelser.

Forstyrret tidsfornemmelse.

Forvirring, irritabilitet og koncentrationsbesvær.

Vanskeligheder ved at træffe beslutninger.

Selvbebrejdelser og lavt selvværd.

Misbrug.

Isolation.

Stærke reaktioner på små forandringer i tilværelsen.